Quantcast
Channel: ASH » Barsel
Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Hvem er den første, der tager sit gode tøj og går?

$
0
0

Regeringen har droppet sine planer om barselsrettigheder til begge køn, dvs. øremærket barsel. Danmark er således det eneste land i Norden, der ikke har øremærket farbarsel, og danske mænd er samtidig dem, der tager suverænt mindst barsel. Blot syv procent af den samlede barselsorlov tages af danske mænd, mens svenske mænd er oppe på en fjerdedel og islandske står for en trediedel.

Vi ved stadig ikke, hvorfor regeringen har opgivet sine planer. Ligestillingsordførere for S og R beklager beslutningen – det er “rigtig brandærgerligt” siger Rasmus Horn Langhoff (S), mens Marlene Borst Hansen siger noget om, at hun personligt går ind for en øremærkning, men respekterer at være en del af en regering, der mener noget andet. Hvor heltmodigt. Regeringen Helle Thorning-Schmidt foretager sig gang på gang 100% uargumenterede og bizarre holdningsskift, men alligevel makker partisoldaterne ret og følger zombieagtigt med.

Nøjagtigt det samme så vi med betalingsringen, forbuddet mod købesex, udstationeringsafgiften, bestyrelseskvoterne og arveafgiften. Forslag, der har det til fælles, at de blev lanceret med faste miner, mødte lidt modstand og så blev opgivet. Og selvfølgelig er det en ærlig sag at blive klogere, og flere af forslagene havde da heller ikke gang på jord, fordi de var for dårligt tænkt. Men selv om forslagene er fjernet, er problemerne der jo stadig. Det er stadig problematisk at købe et andet menneskes krop, og der er stadig trængsel på motorvejene om København, den offentlige trafik er stadig for dyr, og der er stadig et løngab på 18% mellem kvinder og mænd, fordi kvinder stadig tager den altovervejende del af barslen. Regeringens strategi kan lige nu opsummeres i et ønske om, at prostitutionsdebatten og gadeluderne fordamper, at løngabet automatisk mindskes, og at trafikkøerne på indfaldsvejene opløses af sig selv.

Helle Thorning-Schmidt gik oprindeligt til valg på, at hun kunne slå Anders Fogh Rasmussen, men hvad kunne hun ellers? Var der andet, hun ville? End at have magten?

Det spørgsmål må ikke mindst ligestillingsordførerne stille sig selv. Særligt Rasmus Horn Langhoff, der igen og igen bliver kørt over på ligestillingsspørgsmål. For 9 måneder siden var det sexkøb, nu er det øremærket barsel. Havde han haft lidt røv i bukserne, havde han taget sit gode tøj og var gået, for hvordan kan han forsvare overfor sig selv, at han er ligestillingsordfører for et parti, der ikke vil noget med ligestilling alligevel? Selvfølgelig kan man som Marlene Borst Hansen kalde det regeringens politik, men det er jo ikke politik det her. Det er mangel på fantasi. Det er mangel på fantasi, at man ikke er i stand til at udtænke alternativer eller udvikle politikker, der kan løse samfundets problemer og drive det videre. I stedet dropper man bare det ene forslag efter det andet – uden begrundelse. De vælgere, der for to år stemte for forandring, ligestilling og bedre forhold for samfundets svageste må da føle sig til grin.

Det samme må de politikere, der er tilknyttet regeringspartierne. Regeringsgrundlaget er gjort af samme stof som papirfly – men har det meste, signeret af Helle Thorning-Schmidt, egentlig ikke været det? Tænk også på velfærdsrettighederne og de 12 minutter, hvis nogen husker det vås. Problemet er dog så langt fra, at regeringen tegnes af statsminister Helle Thorning-Schmidt, men at der åbenbart er så mange tøsedrenge i partierne, at ingen kan finde ud af at få afsat en uduelig leder. Eller gå selv.

I stedet demonstrerer regeringen igen og igen, at den er mere interesseret i at have magten end i at bruge den. Når det kommer til ligestilling, vil den hellere tage nemme point på, at homoseksuelle skal kunne adoptere og gifte sig end kæmpe for et af de mere kontroversielle og progressive tiltag, nemlig barselsrettigheder til mænd.

Eisenhower har sagt det klart:

“If a poltical party does not have its foundation in the determination to advance a cause that is right and that is moral, then it is not a political party; it is merely a conspiracy to seize power.”

Mere præcist kan regeringen Helle Thorning-Schmidt faktisk ikke beskrives.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Latest Images

Trending Articles


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


NMB48 – Bokura no Eureka (Dance Version) [2013.06.19]


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Philips fuldtone (Højttaler-enheder)